Besked


Definitionen på en spiseforstyrrelse

Når badevægten bestemmer, om du får en god eller en dårlig dag. Når spisningen foregår som forsvar, flugt eller overlevelsesstrategi i stedet for et fysisk behov. Når du spiser eller sulter dig for at undgå at tage stilling til følelser, som vrede, sorg, angst, glæde, spænding og lignende, er der tale om en spiseforstyrrelse.

Bliver forholdet til mad, krop og vægt så problematisk, at det forhindrer en i at leve et normalt liv, så har du udviklet en spiseforstyrrelse. At have en spiseforstyrrelse betyder, at forholdet til maden er det styrende i ens liv. Det vil sige, at det du spiser eller ikke spiser, hvordan du ser ud og hvor meget du vejer, overskygger interessen for og glæden ved andre ting, såsom venner, familie, kæreste, uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, fester osv.

Maden bruges i forskellige situationer til at dulme problemer og ikke mindst følelser.

Spiseforstyrrelsen bliver en iscenesættelse af en indre konflikt:

I stedet for at sætte fokus på de påtrængende indre spændinger som vrede, magtesløsheden, håbløsheden, skyldfølelsen, fortvivlelsen og den indre angst frembringer, bliver maden det "farlige" eller problemet. Det bliver således en afledning fra de virkelig problemer. Nogle får madmisbrug og fylder sin tomhed ud med mad og andre sulter sig. Dette ses især i alderen fra 14-24 år.

 

Beskrivelse af syv forskellige spiseforstyrrelser:

Anoreksi (Anorexia nervosa)

Denne spiseforstyrrelse kaldes også spisevægring og er kendetegnet ved manglende lyst til at spise, hvilket ofte har udviklet sig i forbindelse med belastende påvirkninger, som for eksempel dødsfald, skilsmisser og ved ulykkestilfælde. Denne kontrol med mad og vægt skabes ofte på baggrund af følelser, der er svære at rumme som vrede, tristhed, angst, frygt og irritation.

Anorektikere spiser meget lidt, så de ofte taber sig ned under 50 – 75 % af normalvægten. Herunder er mange tilfælde ofte direkte livstruende. Personerne har ofte en urealistisk kropsopfattelse, der hovedsageligt bygger på følelser, oplevelser og fantasier og ikke på kropsbevidsthed, som er baseret på, hvad man mærker og sanser og hvordan kroppen reelt har det. Mange oplever et forvrænget kropsbillede af sig selv som fede, ulækre, forgiftede og har svært ved at tolke kroppens signaler.

Følelsen af ikke at have kontrol over sit eget indre kan føre til at de hele tiden kontrollerer deres mad og krop i stedet, hvilket de ved ofte meget om kost og ernæringen, Det karakteriseres også ved overdreven fokus på udsende, motion, at være perfekt og store problemer med at sige nej, hvilket betyder at personerne er aktive hele tiden, som flugt fra at mærke sig selv.


Megareksi

Denne tilstand er den omvendte af anoreksi. De fleste megarektikere er mænd der har en fanatisk trang til at have større muskelmasse, mens anorektikere har en fanatisk trang til at være mindre.

Unge mænd, der begynder på vægttræning eller styrkeløft er i risiko for at udvikle megareksi.

En stor og stærk krop kan kompensere for svagheder på andre områder, som ønskes skjult.

 

Bulimi (Bulimia nervosa)

Mennesker, der lider af bulimi, kaster op efter de har spist store mængder mad. Bulimi er ofte forbundet med meget skyld, skam, indre kaos, selvbebrejdende tanker om ikke at være god nok.

Personerne virker, som velfungerende mennesker med styrke, ressourcer og har en pæn side udadtil.

Den anden side, skyggesiden er ulykkelig, kaotisk, skamfuld og viser sig for nogle kun om natten, eller ved, de isolerer sig. Tænderne tager ofte store skader efter få år med bulimi, med start på indersiden af tænderne, på grund af de kraftige mavesyrer i munden, når de kastet op.

Nogle bulimikere supplerer opkastningen med brug af afføringsmidler i form af piller og te.

Der kan forekomme hyppige overspisninger og nogle har en kombination af anoreksi og bulimi.


Motionsbulimi

Denne form for bulimi er karakteristisk ved, at de ikke kaster op efter at have spist mad.

Derimod bruger de overdreven motionsdyrkelse til at kompensere for, at de ikke kan styre deres naturlige appetit for mad, men spiser for mange kalorier ved måltiderne og mellem måltiderne.

Måltiderne bliver ofte efterfulgt af en lang løbetur eller en dobbelt aerobictime i motionscentret.


Tvangsspisere (Binge eating Disorders)

Tvangsspisning / overspisning er karakteriseret ved,at personen mister selvkontrollen og sluger livets problemer og kriser med mad. Overspisning kan betragtes som en alvorlig grad af trøstespisning. De føler ofte stor lyst til at spise store mængder af kalorierige mad, drikkevarer og slik, der ofte bliver efterfuldt af en følelse af træthed og dårlig samvittighed.

Overspiserne kaster ikke op efter de har indtaget store mængder kalorier, derfor bliver de ofte overvægtige og kan have vægtsvingninger på 5 til 50 kg på meget kort tid. Det er vanskeligt at ændre kostvaner og opnå vægttab, da kroppen kan være meget hårdt belastet og spisningen i stor udstrækning er styret af følelserne.

Mange prøver at løse problemet med diverse slankekure.

 

Symptomerne er:

  • De spiser hurtigere end normalt
  • De spiser store mængder mad uden at være fysisk sulten
  • De spiser til maven er ubehagelig mæt
  • De spiser alene, fordi de skammer sig over hvad og hvor meget de spiser
  • De føler skyld, væmmelse eller bliver deprimeret efter overspisning

Andre veksler mellem perioder med overspisning og perioder med strenge slankekure og fastekure der gør, at de måske holder en normalvægt eller endda bliver lettere undervægtige. Sidst nævnte har meget svært ved at finde ud af, om de overhovedet har en spiseforstyrrelse og hvilken gruppe.


Nattespisere

Personer, der har denne spiseforstyrrelse, spiser normalt i løbet af dagen, men om aftenen og om natten, bliver de overvældet af en voldsom trang til at spise og øger risikoen for overvægt meget.


Ortoreksi

Personer med denne spiseforstyrrelse er besat af madens kvalitet. De plukker diverse kostråd ud, kombinerer dem og ender med en skrap diæt, der kan give alvorlige ernæringsproblemer.

Ortoretiker bliver høje af at spise ekstremt sundt og kan straffe sig selv, hvis det ikke er sundt nok.

Fællestræk for alle spiseforstyrrelser kan være tvangsmotionering, misbrug af afføringsmidler (helt op til 30-40 stykker pr. uge), slankepiller, brækmidler, faste eller misbrug af alkohol, stoffer og lign.

Spiseforstyrrelser kan forekomme i alle aldre og miljøer. Både piger og drenge kan udvikle en spiseforstyrrelse og for nogle fortsætter det hele livet. Dog fleste kvinder (ca.90 %)


Psykiske kendetegn for alle spiseforstyrrelser kan være følgende:

  • Forsøger at være vellidt, afholdt, god nok, tynd nok
  • Problemer med at sige fra og til
  • Perfektionisme
  • Bange for at "verden" opdager, hvordan man virkelig er bag facaden
  • Tager alverdens byrder på sig
  • Stort behov for kontrol
  • Benægtelse af at have problemer
  • Konstant skyldfølelse eller dårlig samvittighed
  • Oplevelse af kroppen som følelsesløs og skammer sig over kroppen
  • Bryder sig ikke om at mærke følelser
  • Savner kærlighed og accept
  • Rydder du op i ovennævnte punkter, vil dit behov for spiseforstyrrelse langsomt forsvinde.

 

Vi er altid klar hos LIVSSTILSTERAPEUTEN til at du ringer, så vi sammen kan finde en løsning for din situation og oplevelse af problemet. Vi hjælper også, hvis du er pårørende.

Kontakt

"Det er kun din fantasi, der sætter grænser for din succes,

og den afhænger i høj grad af din egen indsats"